Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

lørdag den 27. december 2014

Snurrebasse, Maestro - dejlige gaver

Der er blevet julet og hygget igennem med familie siden 23. december, så i dag er en dag uden noget på programmet - ud over lidt forberedelser til en julefrokost i morgen.

Julegaverne indeholdt jo dejligt nok - strikkerelaterede ting, for hvad giver man ellers en strikkegal mor.

Tre små "pixi - strikkebøger" - en magnet plade til strikkemønste - og en fin taske til at holde styr på rundpindene (Namaste)


                       

Seje huer til Små Monstre - en fin bog med mange sjove huer.

Desuden var der forkælelse - som en til Dronning Dorotheas Badstue i Kolding. Det vil jeg gå og glæde mig til

Og ikke at forglemme så fik jeg også en fin cykelhjelm og en løbetrøje. Jeg skulle jo gerne bevare mit gode hoved og måske var det også et hint til motion.

Min Maestro, som jeg gav ældstedatter, faldt i rigtig god jord. Den passede perfekt og hun beholdt den på - ja faktisk tror jeg, hun er flyttet ind i den. Det føles godt at give hjemmelavede ting så.




Snurrebasse hedder denne lille sag af Annette Danielsen fra bogen "Strik til småfolk"

Navnet hentyder sikkert til de mange snoninger.


                      

Jeg har strikket den str. 15 mdr. henna højlandsuld og alpaka sammen købt her 

Den er strikket på p 3.5 og vejer 73 gram. Fordelingen var jeg ikke lige opmærksom på. 

Den skal naturligvis ind på min FB-side - som du jo er meget velkommen til at like og dele. 

Måske en lille forkølet krop lige kunne bruge sådan en lille lun sag.

Juleferien nydes - som det hører sig  til.

Mon ikke du også er blevet begavet med "strikkegaver"?

God dag til dig


2 kommentarer:

  1. Ekstra dejligt er det, når både give og få går op i en højere enhed. Maestro er blevet flot.
    "Langvarige" julegaver er også dejlige, de luner længe efter at juletræet er plyndret. Dejlige gaver du har fået.

    SvarSlet
  2. Sikke flotte strikkegaverl, du har kreeret. Dejligt - og forståeligt, at de faldt i god jord. Jeg har hverken givet eller modtaget strikkegaver. Ønskede mig noget creme - og fik det :-)

    SvarSlet