Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

fredag den 19. december 2014

19. december 2014 ..... ævl og kævl

Vær opmærksom på din egen tilstedeværelse,
når familien er samlet. 
Gammelt nag har sommetider svært ved at 
blive glemt. 

Her er det vigtigt at frigøre sig selv fra 
dårlige vaner, forudindtagede holdninger
og negative vibrationer i det hele taget. 


fra Værd dig selv: Det er din jul
 Vi drømmer jo alle om en glædelig jul med fred og idyl, men virkeligheden er ofte mere grum.

Det hører man ihvertfald om hos naboen :)  

Hvor skal man passe på sin kommunikation. 

I dag fik jeg en kort mail, som ramte mig lige i hjertekulen, fordi jeg straks følte mig indirekte kritiseret. Og da jeg i lang tid har bestræbt mig på at udfylde min lærerrolle og arbejdet 16 timer over den sidste måned, så.....

I stedet for at reagere straks, og fordi jeg havde tiden til at vende og dreje situationen - fandt jeg frem til, at afsenderen talte ud fra en oprigtig bekymring og egne behov - så jeg valgte at komme i møde fremfor at gå i forsvar.    

Det fik jeg det straks meget bedre af. 

Som oftest handler det om at lytte bag om ordene - hvad er intentionen bag det sagte? 

Sjældent ønsker afsender at såre bevidst. 

Men i disse tider med travlhed og korte lunter får vi os ikke altid hensigtsmæssigt formuleret  

Jeg hader selv at blive mødt med en forudindtaget holdning - og her går jeg ofte i den fælde at gå i forsvar - fremfor at spørge ind til og med undrende nysgerrighed bede om en uddybning af påstanden. 

Så mon ikke der er et og andet sted, hvor der kræves en dyb vejrtrækning og en gang omtanke, før julefreden kan sænke sig helt. Jeg tror det. 

Nu vil jeg nyde min seniordag - og i eftermiddag gå til julefrokost med fred i sindet. 

Og lige om lidt holde en god, lang tiltrængt juleferie

Glædelig 19. december

                                      

3 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Det gamle råd med at tælle til 10 er slet ikke så dårligt/umoderne!
    Jeg kan egentlig godt lide at kommunikere skriftligt, netop fordi man så kan nå at få pudset formuleringerne af... Og alligevel kan man misforstås, fordi man ikke har modtageren face to face og kan se mimik og kropssprog.
    Man kan bare gøre sit bedste... og tælle til 10!
    God julefrokost alt inkl.

    SvarSlet
  3. Jeg prøver lige igen - der var faldet nogle ord ud :P

    Det er altid en god idé at tænke sig om, før man svarer på sådan en besked. Man skylder sig selv, at man får skrevet et ordentligt svar - et svar som man også vil være sig selv bekendt senere.

    SvarSlet