Udvalgt indlæg

Hvad er kjolens navn ....Kjunika1 ....24....

Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

mandag den 15. december 2014

15. december 2014 ......ønskesedler eller bestillingssedler?

Hvis julegaveræset har udviklet sig
til en trættende forpligtigelse
gør du godt i at overveje,
hvordan også denne skik kan
få nyt indhold. 
Få en snak med familie og venner om,
hvordan Guds kærlighed til os
bedre kommer til udtryk.
 
Ønskesedlerne er i hus, så nu skal de studeres. Vi har haft mange snakke i familien om, hvordan vi kunne minimere gaverne.

Især børnebørnene er ved at drukne i gaver. I år har forældrene bedt om, at minimere ved at gå sammen eller evt. sætte et beløb ind på børnekontoen, så de har til senere. Spændende om det kan gennemføres.

Jeg ville gerne have lavet og givet  hjemmegjorte ting til alle, men som I nok har opdaget, er min strikketid blevet betragtelig minimeret.

Ældste datter som er veletableret har undladt at aflevere ønskeseddel, da hun som sandt er, kan købe alt, hvad hun mangler. Dog ikke en hjemmestrikket trøje, som hun siger.

Yngste datter prøver at minimere ting i sin lejlighed - og vil hellere have ideer til at smide ud - fremfor at få nyt.

Når jeg skriver ønskeseddel prøver jeg at ønske ting, som jeg ikke lige selv ville gå ud at købe. Altså det som jeg betragter som værende luksus - uden at det nødvendigvis behøver at være dyrt. Det kunne fx være en god strikkebog. Selvom de fleste kan lånes på biblioteket, nyder jeg at have bøger stående i reolen til inspiration.

Jeg er også en af dem, der hilser nethandelen velkommen, da jeg ikke er god til mange mennesker samlet på et sted



 
På tegningen her ses et glad barn, som giver en hjemmelavet gave.
 
Smilla har efterhånden lavet mange fine malerier især til fødselsdagsgave, 
som naturligvis er blevet hængt op.
 
 
For øvrigt  hørte jeg om en familie, som hvert år ved deres sommerkomsammen trak et navn. Den man så fik navnet på, skulle man købe julegave til fra alle. Rammebeløbet var sat til 500 kr.
 
Resten af året kunne de så gå og lægge mærke til, hvad der blev givet udtryk for af ønsker,
 
Når de så holdt juleaften var der en pakke pr. mand. Aftenen kunne så bruges til spil og hygge.
 
Har I indført gode måder at komme julegaveræset til livs i jeres familie?
 
                                                                                                                                                   
 
 
 
 
 

                                     

8 kommentarer:

  1. Familien er ikke så stor, så det er overkommeligt. Arvingerne er begge studerende, så det har ofte været opgraderering af it-udstyr og lignende halvdyre, halvkedelige men meget nyttige ting. Et par niecer har været ved at drukne i legetøj, som ikke bliver brugt, men de er nu gamle nok til at få en lille gave, i år øreringe, samt kontanter de kan bruge som de vil. Min gamle mor har så ganske overraskende i år afgivet en bestilling på en temmelig besværlig ting, og der var ingen alternativer! Min egen ønskeseddel er temmelig blandet, men jeg har nogle gange fået oliemalerier lavet af yngste, som er temmelig god med farver og pensel, og ældste er supergod til at finde på noget, som jeg ikke vidste, jeg ønskede mig, men som rammer lige i hjertet - han er vist god til at læse sine medmennesker :) Og ja, www er et dejligt bekvemt sted at handle, især når man er lidt bevægelseshandicappet og alle parkeringspladser tæt på butikkerne er optaget :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det bedste, når man få noget, man ikke vidste man ønskede sig. Glædelig jul til dig

      Slet
  2. Min familie har samme problem. For mange gaver til mennesker som alle er i stand til at købe de ting, de mener, de har behov for. Så jeg giver hjemmestrikkede sokker eller lignende til familien og donerer i stedet et beløb til Mødrehjælpens juleindsamling til fattige familier, hvor jeg ved, at det ofte er via dem, at børnene overhovedet får gaver og julemad. Det er alle godt tilfredse med - der er i hvert fald ingen, som klager :-)
    Mvh Lone
    mvh Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Stor respekt for din måde at takle gaveræset. Min veninde er en af dem, der modtager ansøgninger til julehjælp i Mødrehjælpen, og derfor ved jeg behovet er uendeligt stort. Glædelig jul til dig

      Slet
  3. Vores familie er gået hen og blevet lille - alle de ældre er væk. Så der skal hverken købes eller gives mange gaver i år. Vi er for længst stoppet med gaver til søskende og deres børn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som noget, der ikke overskygger juleglæden og er til at have med at gøre. Glædelig jul til dig

      Slet
  4. Vi er bare 6 omkring juletræet. Og budgettet ligger mellem 250 og 500kr pr.person.
    Det allerbedste er at finde på noget uventet, netop fordi alle er voksne og køber det de vil have selv....
    Og jeg elsker at modtage en ting, en ide, der er opstået af en tilfældig bemærkning i årets løb.
    Men vi er også pragmatikere, så nogle gaver er indbyrdes aftalte..... Så bliver det indpakningen, der er oplevelsen...

    SvarSlet
  5. Det ligner vores budget Anne. Jeg er også begyndt at have en åben ønskeseddel, som jeg kan notere på - for når der udbedes ønskesedler, ved jeg sjældent, hvad jeg skal ønske mig. Men der udkommer jo altid nye strikkebøger! Glædelig jul til dig og dine. Tak for alle de dejlige kommentarer året rundt.

    SvarSlet