onsdag den 11. oktober 2017

Lue for Liv 2017... klar til Knæk Cancer uge 43

Jeg kan og vil være med til at gøre en forskel - og jeg har brug for dig

Alene kan jeg ikke udrette nær så meget, som hvis du hjælper mig - derfor kan du læse om mit initiativ og begrundelsen for det lige her

"LueforLiv2017" indeholder opskrifter på 4 "luer":


1. "Livets genvordigheder" (med krusninger og små omveje) - den er one size dame - strikket i Blackhill højlandsuld dobbelt og en superfin alpaka. Strikkefasthed 16 m



Her strikket i Blackhill Italiensk tweed sammen med en Superfin alpaka


2. "Livshjulet" er strikket oppefra og ned. Derfor kan den passe alle strikkefastheder, da den strikkes efter mål og du kan vælge lige netop det garn, du har lyst til. Denne er strikket i dobbelt Blackhill Cottonwool. 




En lidt sjov lue, som man kan sætte som man vil ......

Man kan få så meget skønt garn, hvor garnet giver et smukt farvespil fx. 1 ngl 100 % uldgarn 100 gr Magic fra Bumbo købt i Løvbjerg til pind 5.5 mm - den strikkes på en aften til en pris af 50 kr. God gaveidé synes min datter - hun fik den selvfølgelig lige på stedet



Eller en lidt tyndere udgave i Drops Delight til pind 3 mm


3. Luen til "Fremtidens børn" i 3 børnestr fra 3 - 12/14 år. Strikkefasthed 16 m p 5 mm. Smillas hue er strikket i mellemste str. i dobbelt Blackhill Cottonwool så den passer til hendes kjunika.


4. "Livets Kringelkroge" - er luen med forskudte snoninger - her strikket i Blackhill Linwool dobbelt sammen med én tråd superfin alpaka i fv flødeskum


For en mindstepris af 25 kr kan du erhverve dig opskrifter til disse 4 "Luer for Liv" - og samtidig med vil hele dit beløb støtte en god sag. 

Der bliver en lodtrækning blandt strikkede luer i min strikkegruppe på facebook

Skulle du ikke have erhvervet dig opskriften "Lue for Liv2016" kan det nåes: 

Sidste års opskrift indeholdt disse 3 forskellige luer: 





Mindsteprisen er også her 25 kr for de 3 fra 2016.

Til landsindsamlingen i april 2016 lavede jeg dette sæt "Annelene"- i en fart 

Den kan også købes til en mindstepris på 25 kr - et sæt bestående af pandebånd, hals- og pulsvarmere


I en fart kan dette sæt strikkes på pind 7 mm. Sættet på foto er strikket i "Thule" fra Hjertegarn

En hurtig og nem gaveidé 


Opskrifterne købes ved at sende mig en mail til lueforliv@hotmail.com

Du kan donere direkte inde på min indsamlingsside og husk at skrive en hilsen - derefter kan du sende mig en mail med din bestilling på opskrift, så sender jeg snarest efter.

Det vigtigste for mig er blot at jeg har en mail at sende til og at jeg kan kombinere donation og din mail til mig.

Skriv opskriftens årstal "2017""2016" eller "Annelene" - så jeg ved hvilken/hvilke du ønsker

Jeg har også mobilepay. Nummeret får du, når du sender mig en mail og bestiller opskrift, så sætter jeg pengene ind samlet hver aften.

Jeg håber selvfølgelig på, at vi sammen får en god indsamling igen i år

Tak fordi du kiggede med - du er velkommen til at dele dette indlæg

P.S. Min begrundelse for at samle ind kunne du læse her

Sidste år samlede vi 18.325 kr ind blandt masser af strikkeglade kvinder + de, der gav et ekstra indspark i kampen mod cancer.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.