tirsdag den 21. februar 2017

Puttetid - et skønt projekt

Jeg har været træt efter flytningen - men nu begynder energien at vende tilbage

Jeg nyder i den grad min nye vinterhule

I familien har der været en del fødselsdage her i februar, som har ført mig til København og Skanderborg. Her blev barnebarnet 5 år

Ud over nye legeting skulle han også have lidt hjemmestrik

Det blev til denne strikket i coastgarn i nogle dejlige farver, jeg havde på lager

Rigtig drengefarver



Opskriften er min egen

Jeg har længe tænkt at lave et barnevognstæppe eller lignende - men tænkt det hurtigt ville blive kedeligt og ensformigt - jeg er jo en utålmodig sjæl til tider

Men dette strukturmønster har jeg i den grad nydt at sidde med - og er helt ked af det er slut

Det har fungeret så godt som tv-strik

Tanken var et blødt tæppe, man lige kan lægge over barnet i barnevognen, sengen, bilen eller hvor den lille nu ønsker sig puttetid

Sådan et tæppe, der giver barnet følelsen af tryghed og som holder det varmt

Nu er det færdigt. Strikket af 350 gram Blackhill Cottonwool på p 5 - og er blevet som tænkt

Str er ca 70 x 80 cm




Endelig kan bamsen jo bruge det, mens barnet er vågent ;)


Det er et rigtigt begynderstrik, når først man kan strikke ret og vrang

Opskriften findes her og der

Nu kan nye projekter begynde og jeg har trang til at få gang i nogle forårsfarver

 - men først vil jeg ud at mærke frisk luft - og se om der blæser lune vinde

Jeg tror det næppe

God tirsdag

onsdag den 1. februar 2017

Januar er smuttet......

Inden jeg fik set mig om, er vi nu ved 1. februar

Januar er en måned, som jeg i mange, mange år har haft svært ved at komme igennem

især da jeg arbejdede - efter jeg er begyndt at strikke har det hjulpet en del

Men i år har fokus været på alt det nye, der skulle ske i mit liv

November og december 2016 smuttede i øvrigt også hurtigt

Dagene før jul blev brugt til at sortere det materielle gods, som skulle reduceres fra 200 m2 til at være på 96 m2

2. januar efter en god og hyggelig juleferie og nytårsaften med børnebørnene tog vi for alvor fat

Den nye bolig stod klar til indflytning, så det var dejligt endelig at komme i gang

Kreative løsninger skulle findes til opbevaring af ting og sager

Skabsplads er der ikke meget af - (her er rumdelere med plads til kurve en god løsning)

Her er kun 1 værelse - det har jeg givet til min bedre halvdel

I huset vi forlod havde vi hver vores værelse plus et ekstra, som jeg brugte til - så i realiteten har jeg været vant til at have 2

Her er gode råd jo dyre, når man som jeg har masser af garn på lager

Heldigvis er der en lille udestue koblet på andelsboligen - den får ikke lov at stå ubenyttet hen



Det har jeg hermed indtaget - vi skal jo kun bo her om vinteren, så her har jeg samlet mit private gods

15. januar blev nøglerne til det "gamle" hus overleveret til dets nye ejere - og en dør blev lukket

En ny dør er åbnet til en ny tilværelse på meget mindre plads

men hvor er det nemt og overskueligt

her gøres ikke rent - her holdes rent, for det tager ikke meget tid at komme over det hele

Hver ting har sin plads - for det kan ikke være andre steder

Jeg er glad

Om et par måneder flyttes i sommerhuset et halvt års tid

Vi får nogle gode skift og brud ind i de daglige rutiner ved at have to steder, tror vi

det hele er jo så nyt, men nu er drømmene realiseret for den 3. alder

Jeg tror det bliver helt godt


Godt at komme til Mossø og nyde solen stå op og gå ned

Godt at komme tilbage til vinterboligen, som har karakter af en hyggelig hule

Mon der er nogen der ved, jeg er her?

Strikkeriet har i lang tid haft 2. prioritet - faktisk i et par måneder

nu er tiden igen til rådighed - det glæder jeg mig også til
Jeg er startet småt ud - med en lille cardigan "Lærkelil" - opskrift str 0 - 24 mdr

Jeg blev lokket af et udsalgstilbud











Et dejligt garn at strikke i 



Strikkefastheden er 27 m på pind 3 - og til den mindste størrelse her er brugt 80 gram

Opskrift på ravelry eller på facebook 

Nu kan februar bare komme an

Et forsinket godt nytår til alle mine læsere, hvis I da stadig er her