mandag den 28. marts 2016

Som at lægge et puslespil...

Sådan er det at forberede en indsamling, hvor 100 ruter skal fordeles

I starten går det nemt

Man lægger først kanten - de trofaste frivillige, der melder sig år efter år

til at tage den samme rute

Så er der de fleksible brikker, som kan flyttes rundt efter behov - jokerne

Andre brikker vil helst kun have en bestemt plads -men hvis den er optaget af en anden brik

skal der forhandles og fires lidt

Nye brikker skal også passes ind, og de skal gerne have en god første gangs oplevelse

Det er lettest at færdiggøre bybilledet

ude på landet bliver det mere diffust og sporadisk

og her er det svært at finde brikker, der passer til


Lige nu er jeg der, hvor jeg mangler svar - men påskeferien gør det lidt mere langsommeligt

Vil du .... Vil du ...???

Jeg glæder mig over på 6. år, at der er så mange, der melder sig til at "Vise Flaget" for en sag, der desværre berører stort set alle på den ene eller anden måde


Hvad skal jeg så lave i kommende uge -

I udestuen har fragtmanden læsset disse kasser af - så er det bare at gå i gang med at pakke tasker
til indsamlerne

Bliver der så slet ikke tid til strik?

Kun noget, der næsten kan strikke sig selv


Pærelet lille sag - en begyndermodel  - lige ud af landevejen - str 0-6 mdr i dobbelt cottonwool pind 5

God dag til dig kære læser

håber du har haft en god og dejlig påske









onsdag den 16. marts 2016

Thailand - en uforglemmelig oplevelse omsat i en sommerbluse

Da min yngste datter var i praktik som journalist for nogle år siden, var ét af stederne et halvt år i Bangkok

Jeg rejste ud for at besøge hende - og det var en fantastisk oplevelse

Dels var hun en fantastisk guide og dels utrolig omsorgsfuld og ansvarlig for, at jeg fik en oplevelse for livet.

Jeg har længe ønsket at lave noget strik til hende som tak - noget med lotusblomsten

Hun fik en lille lotus tatoveret på foden, som sit eget minde for livet.

Orange er én hendes yndlingsfarver - og det bringer tankerne til

de buddhistiske munkes klædedragt




Det spirituelle har en plads i min datters hjerte - og her har orange en særlig betydning:

"Orange er Hara chakraets farve, også kendt som Svadhisthana. Chakraet findes under navlen, tæt ved kønsdelene. Det er forbundet med de seksuelle organer og det reproduktive system.Ved at åbne dette chakra frigøres frugtbarhed og kreativitet. Det stimulerer seksualitet og følelser."
Min datter har et stort ønske om at blive mor, så jeg tænker farven er den helt rigtige til hende. 
Mens jeg har strikket har jeg set billeder fra Thailand, genopfrisket de gode minder
Min datter er nærværende, når vi er sammen. Hun er positiv og oprigtig - og så er hun ikke så lidt sej
Blusen er færdig - jeg håber hun kan lide den. 
At strikke blusen og tankerne undervejs, har været en glæde og udsøgt fornøjelse 

Den er strikket efter egen opskrift på p 3.5. Str er 40 - 42. Den vejer 212 gram cottonwool
Der er lavet taljeindsnit og halsvidden er, som hun kan lide den. 


Nu bliver der en pause i strik, for nu skal der forberedes landsindsamling for Kræftens Bekæmpelse. Jeg mangler stadig nogle frivillige, ruterne skal fordeles og så må alt andet vige  i et par uger - i en god sags tjeneste :)
I dag skinner solen. Forår.
Så bliver det ikke meget bedre
De bedste forårshilsener til dig - min læser :)




lørdag den 5. marts 2016

Stikirend - et jysk udtryk?



                  

Det er altid sjovt at finde på navne - børnetrøjerne bag ved hedder jo Udienfart. 

Nu har jeg strikket en voksenudgave - en rigtig Stikirend-trøje

Jeg har længe haft et cone lammeuld stående, så det blev omsat på p 5. Jeg strikkede i dobbelt garn og brugte ca 410 gr til denne enkle top-down model. 

Den har 3/4 ærme - så her kan pulsvarmere pynte op og komme til sin ret. 

Jeg har lavet korte venderækker i nakken, da det er et must for mig, der altid fryser nakken.

Jeg tror, den bliver en succes her i foråret - og en rigtig Stikirend - trøje

God weekend