Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

tirsdag den 24. februar 2015

Så langt ....så godt

Min yngste datter fyldte 30 år i søndags 

og ældstedatter fylder 46, når vi lige om lidt tager hul på forårsmåneden. 

Så jeg må vel så være en ældre dame efterhånden. :) 

Hvor er det dejligt og en stor gave med 3 voksne døtre, der er godt i vej, som man siger. 

Yngstedatter blev fejret med manér i København på bedste vis i weekenden. 

Hun havde lørdag inviteret nærmeste familie på restaurant "Maven", som ligger i en kirke på Nikolaj Plads 

En dejlig dag med en skøn værtinde.

(Billedet er fra nettet - for der var naturligvis dækket op med hvid dug på dagen)

http://www.restaurantmaven.dk/

"Nikolaj Kirke midt i byen har ikke været brugt som kirke siden 1805. Til gengæld er den smukke bygning siden flittigt brugt som udstillingsrum og ikke mindst restaurant."


Smukke historiske omgivelser



På vej hjem i bilen fik jeg denne lille vest strikket færdig. 

Jeg har strikket den før i str 1 år. Opskriften er engelsk, hedder May og findes på Ravelry.

Farven er lavendel. Knap 100 gr højlandsuld fra garnudsalg er brugt fra lageret. 

Jeg har strikket den i dobbeltgarn på p. 4 i str ca. 6-9 mdr. 


Måske findes der en lille pige, som kan bruge den - nu ligger den i hvert fald her

Lige nu strikker jeg på en hemmelighed. Den kan først afsløres senere.

Selvfølgelig en smuk solopgang på datterens fødselsdag 

            Der blev også tid til at besøge gode venner i Holbæk, nu hvor vi var kommet over broen.

Frisk gåtur med Holbæk-venner inden afgangen til Jylland





2 kommentarer:

  1. Sikke en dejlig tur...
    Tillykke med pigerne... Det er jo en glæde at have børn... voksne børn og en velsignelse, når man kan have et nært forhold til dem. Det er jo ikke tlfældet i alle familier.
    Jeg glæder mig mig over at vi kan mødes alle sammen og hygge og snakke. Og jeg nyder rejserne/turene sammen med vores datter.

    SvarSlet
  2. Til lykke med yngstedatteren - og ældste, når du kommer dertil.
    Det har da været skønne omgivelser at fejre fødselsdag i. Og praktisk at kunne udnytte rejsetiden til noget strik. Min mand får også altid 'lov' til at køre. Jeg skal strikke!

    SvarSlet