Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

søndag den 21. december 2014

21. december - årets korteste dag


Tro på julens magi: 
Et knus fra et barn, et stille snefald eller måske fremmede,
som du møder på gaden, der ønsker Glædelig Jul. 

Husk året igennem på disse varme oplevelser i dit hjerte

Fra bogen: Værd dig selv - Det er din jul

Årets korteste dag - det passer mig godt. Dagslyset begynder nu at vende tilbage.

Traditionen tro ind under jul er der strikket lidt strømper - ikke så mange, som jeg plejer. 

De er strikket på den gammeldags facom på strømpepinde 2.5 med kilehæl og stjernelukning. 

Men jeg pønser på det med flere på én pind. Derfor lånte jeg i går en bog på biblioteket og tænkte, at det skulle måske prøves her i ferien. 

Jeg kan se, at der findes gode og illustrative videoer, der understøtter bogens opskrifter på youtube.

Men hvad fordelen skulle være, ved jeg ikke. De vil selvfølgelig blive ens i størrelse. 

Men mon det også går hurtigere? Når der skal masseproduceres, hvad jeg så ikke nåede i år, kunne det jo være rart.  

Måske er det blot fornyende - for det er ikke det mest ophidsende at strikke strømpe - og dog er det hyggeligt ind imellem.

Har du erfaringer, du vil dele - inden jeg kaster mig ud i projekt: Ny læring

Tak for kommentarer til jer, der har glædet mig her i december med en lille hilsen

Nyd at dagen i dag er din - og at der er lys forude







5 kommentarer:

  1. Hihi ja kan da kun sige at dit strømpe indlæg kunne være skrevet af mig, forstår det ikke men er sikker på det er smart med to på en pind. Og måske det føles hurtiger og minder surt at strikke strømper, som så mange ønsker sig og jeg bare ikke rigtig er til. Glæder mig til at se med her om nogle kan komme med gode råd og ider så strømpe strikning bliver sjover.
    Have en god 4. Advent

    SvarSlet
  2. Det er sjovere at strikke to på en gang... de er ens og færdige på sammen tid! Kan du strikke magic loop får du hurtigt styr på fremgangsmåden....
    God 4. advent med strik og levende lys, mens vi venter på længere, lysere dage!

    SvarSlet
  3. Strikker også en del strømper, både på alm strømpepinde og magis loop. Alm ensfarvede strømer altid på strømpepInde, mønstrede med Flerfarve strik altid som magic loop da jeg synes det bliver pænere. Strikker altid en eller anden form for mønster i strømperne, eller bliver de alt for kedelige at strikke. Har prøver to på en pind, men det fungerede ikke for mig. Jeg havde ikke nok tålmodighed til at lære teknikken ordentlig, glemte at skifte garnnøgle halvdelen af tiden��synes det går hurtigere med en af gangen, bare huske at skrive ned hvad jeg har gjort på nr 1, hvis jeg strikker uden opskrift��. God jul������
    Hilsen Birthe Sørensen

    SvarSlet
  4. Kan godt strikke Magic loop - men kan også strikke strømper på fire pinde - og også få sokker ens. Så mangler lidt overbevisning til, hvorfor strikke sokker med Magic Loop. Meeeen måske lære at strikke fra tåen og op.....
    Glædelig 4. søndag i advent.

    SvarSlet
  5. Jeg har altid været stor tilhænger af strømpepinde, men på et tidspunkt strikkede jeg en sweater på en pindestørrelse, hvortil jeg ikke havde strømpepinde. Jeg forsøgte mig med magic loop, og det er da ganske smart, at alt man behøver er en rundpind på 80 cm, og så kan man strikke alt...
    Derefter kom turen til strømper efter metoden to på een gang og fra tåen og op. Jeg er BEGEJSTRET. Strømperne bliver helt ens og strikker man i reste-garn, får man brugt hver en centimeter. Alt i alt en smart måde at strikke to ens ting på og jeg har aldrig været i tvivl om, hvor jeg er kommet til på strikketøjet. Kan i øvrigt med fordel også benyttes til ærmer...
    Så jeg kan kun anbefale dig at kaste dig over metoden. Julehilsner fra Gitte

    SvarSlet