Udvalgt indlæg

Hvad er kjolens navn ....Kjunika1 ....24....

Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

lørdag den 13. december 2014

13. december ...julemarked

O, du dejlige, grønne træ,
som stråler til julens ære!
Stuen dufter så grønt og godt,
hvor kommer du fra, du kære?
Stod du skjult i mellem birk og bøg.
hvor ekko i skoven runger?
Fik du tit af en ræv besøg
der leged’ med sine unger?


Jeg er heldigvis i gang igen. 
Matheden fredag pga maveproblemer blev overvundet med en god nats søvn
- og i morges var jeg klar med fornyet energi.

Denne weekend står i julemarkedets tegn til fordel for Kræftens Bekæmpelse. 
- og forhåbentlig bliver der også tid til lidt rengøring og pynt

Jeg stod tidligt op for at bage boller til morgenkaffen til alle de frivillige, der skulle hjælpe til ved markedet.

Vi lokker med tombola, forskellige gratis børneaktiviteter, såsom nissesti i skoven, ridning, fiskedam med slikposer mv. Der er jo mange julemarkeder at hamle op med i denne tid.

Mange familier benyttede sig af muligheden for at få købt et juletræ hos os, fordi de gerne vil støtte et godt formål samtidig.

Vejret var med os - helt vindstille
Jeg købte denne fine dekoration, som var bundet op på en stjerne
Så nu er der endelig kommet lidt grønt indendørs - og mon ikke også et grantræ kommer til i løbet af søndagen. Julestemningen begynder at komme snigende.
 
                              
 
                        
Et par nisser har sneget sig ind i vindueskarmen
 
                 

                             Og når gammelfar og gammelmor kommer frem fra deres skjul,
                             ja, så kan det ikke vare længe før det er jul ... ho...ho ...hooo 
 
Hygge Hejsa på Lucia-dag

Ingen kommentarer:

Send en kommentar