Udvalgt indlæg

Hvad er kjolens navn ....Kjunika1 ....24....

Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

onsdag den 12. februar 2014

Anonymt tip.... eller provisional cast on (smart metode)

Det går kun langsomt frem med Maestro ... Er det ikke også mest en efterårsfarve? Undskyldning til side - den skal nok blive færdig snarest.
MEN når der nu er hele dage at tage af, så får jeg lyst til at eksperimentere og kaste mig ud i nye projekter.
Et par dage er brugt nu på det. Det kan man også lære nyt af.
Fx fik jeg i sidste måned et anonymt tip, som kan ses her: videoklip
Provisional cast on, som er en smart metode, hvis man ikke lige kan beslutte sig for sin halsudskæring fx
Jeg skulle bruge noget af metoden til Maestro, men kun til 3 masker - for at gemme til senere i- cord
Metoden kan også bruges, hvis man vil kunne strikke i to retninger. I hvert fald er man fri for at skulle samle masker op, men blot trevle den hæklede kant op - og så har man sine masker til fri afbenyttelse.
Man hækler simpelthen rundt om sin strikkepind, derefter strikker man i denne opslagskant, som senere fjernes. Men se det korte videoklip, og du vil kunne bruge det i mange sammenhænge.
Jeg skulle lige prøve på dette arbejde, som kunne blive til en "Høstjakke", men i opskriften er der ingen halskant som sådan - jeg kan så lave en i- cord. Måske er halsen også for vid.... Nu kan jeg gøre noget ved det til sidst eller bare lukke af. Det må beskrives senere.
Så kære anonyme læser - mange tak for tippet. Nu fik jeg tid til at kigge rigtigt på det.
Dejligt at lære nyt.
I går blev jeg også rigtig skrap til " at øke høyre og venstre " en raglanudtagning, jeg heller ikke lige havde prøvet før.
I dag kommer Smilla på 5 på besøg til i morgen. Så står den på andre former for leg.
God onsdag til dig

2 kommentarer:

  1. Hmm, det var vidst mig der gav tippet. Jeg synes, den er super smart, og den giver en flot kant. Man skal hele tiden lære, så jeg har lært, hvordan jeg ikke er "anonym" mere. Godt at du kan bruge mit råd.

    SvarSlet
  2. Ja, det er en smart metode - dejligt at man ikke behøver beslutte det hele fra starten ;-) Lyder dejligt med en hel dag til at blive klogere og så besøg af barnebarn? Så dejligt :-)

    SvarSlet