onsdag den 30. oktober 2013

Frost Flowers eller projekt fødselsdagsgave færdig...

Uh det var med bæven, jeg puttede trøjen i vaskemaskinen. Denne gang havde jeg dog vasket en lille prøve på forhånd. Ingen grund til at risikere noget. Garnet havde jeg købt dyrt i forhold til, hvad jeg plejer at bruge, når jeg køber fra garnudsalg.dk.




Det gik godt. Pyh!!

Nu ligger den til tørre. Garnet er også tykkere, end den jeg strikkede til mig selv. Forhåbentlig er den tør til fredag, hvor den måske bliver afhentet.




Næste projekt er slået op. Et udfordrende projekt - en cardigan fra min nye bog - 288 masker. Jeg håber, jeg når i mål. - Strikkeprøver er lavet. Jeg har altid en elektrisk følelse indeni, når noget er færdigt og et nyt kan begynde.

Uh, det er så spændende. Hemmeligt lidt endnu




Posted using BlogPress from my iPad

mandag den 28. oktober 2013

Seniordag ....

Jeg har hjemmehyggedag i dag. Der er tændt op i brændeovnen. Iført hjemmedragten og de tykke sokker, så sidder jeg bare her og nyder, at udenfor regner det og om få timer, vil stormen hærge landet? Strikketøjet er selvfølgelig indenfor rækkevidde, men der kigges også på nogle af de fine gaver jeg fik i går, hvor jeg havde gæster.

Dette fine glas til fyrfadslys fik jeg af barnebarnet.


Jeg fik også denne fine bog. Jeg har været i Thailand, så derfor synes jeg, at det er sjovt at se, hvordan Annette Danielsen har ladet sig inspirere på smukkeste vis.

Svigersønnen berigede mig med et dejligt gavekort, og det tyder på, at han gerne vil have svigermor på besøg i Ribe. Det vil jeg gå og glæde mig til at omsætte i garn. En fin sjalsnål fik jeg også samt mange andre fine ting, som jeg havde ønsket.



Jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang med en af modellerne i bogen.

Men i dag strikkes ærmer, så gaven til min dejlige veninde kan blive færdig



Det bliver en skøn og lun trøje.

Jeg gider godt sådan en seniordag. Håber ikke stormen volder for store vanskeligheder.

God dag til dig

BlogPress from my iPad

onsdag den 23. oktober 2013

Strikker på livet løs....

Venindens fødselsdagsgave med blonden er på pindene, og den skal være færdig i en vis fart. Hun skal til Jylland 1. nov. Jeg har sat mig i hovedet, at så kan hun komme forbi og få den.

Tænk hvis den gik tabt i posten. Det ville ikke være til at bære.

Nu er det så lige, at jeg selv får gæster i weekenden. Der skal vel så gøres lidt rent og forberedes mad. I aften er jeg involveret i et "Knæk cancer" arrangement.

Men nu er jeg jo i de "glade tresser", så er der noget, der hedder seniordage. Så for alle tilfældes skyld har jeg taget en seniordag på mandag. Når noget sættes i hovedet, må der skabes rum til at fuldføre.

Foreløbig går det Hu Hej derudaf. Det største irritationsmoment er alle de små garnnøgler. Heldigvis kan enderne splejses, men jeg har lige vænnet mig til de store cones.

Det er en lidt kraftigere garn, end den jeg strikkede til mig selv, men håber den komme til at passe veninden. I hvertfald er den dejlig lun. Og ellers må jeg jo selv beholde den - den er prøvet - og farven klæ' r

Nå, jeg må hellere skynde mig.......



- Posted using BlogPress from my iPad

tirsdag den 22. oktober 2013

Så blev Bolt tørklæde/sjal lagt til tørre

Nu har jeg et dejligt stykke uld til at lægge om nakke og skuldre, når kulden trænger sig på. Lidt kulør var tiltrængt ovenpå alle de i øvrigt dejlige grå trøjer, der er strikket til vinteren.


- Posted using BlogPress from my iPad

Hip Hurra .... det min fødselsdag :)


En smuk fødselsdagsbuket vågnede jeg op til denne morgen sammen med det fine ur, jeg havde ønsket mig. På søndag skal jeg holde "min dag" med familien.

Jeg har bestilt lune vinde fra Afrika, så det kan kun blive en god dag :)

I aftes blev jeg færdig med mit Bolt sjal. Nu skal det lige vaskes og spændes ud. Den skønne lavendel/lilla farve i buketten matcher usædvanlig godt den ene farve, som jeg har brugt sammen med grå. Alt mit strik har en tendens til at blive gråt - så jeg må vist til at sætte lidt kulør på.

I får Bolt at se, når den er færdigmonteret.

Da jeg kom på arbejde og åbnede min pc - så jeg at Google var pyntet med kager og flag. Det er nok for mig, tænkte jeg lidt urealistisk. Men sørme nej - da jeg kørte musen henover, var der en lykønskning til mig. Fedt! Nu bliver man også gratuleret i cyberspace.



søndag den 20. oktober 2013

Efterårsstrik

Der har også været tid til strik i min lille ferie. Inden jeg kørte til Sjælland startede jeg på et tørklæde "Bolt" efter engelsk opskrift. Denne gang fik jeg lært udtrykkene rigde, wedge, wrap and turn.




Jeg havde jo tænkt, at min veninde skulle have et sjal i fødselsdagsgave, så vi besøgte "Garnbixen" i Holbæk for at finde garn. Veninden har ikke strikket i mange, mange år - og summa summarum. Nu strikker hun selv sit sjal, og jeg er nu i gang med en ny trøje med blonde til hende, som hun kan hente her i Jylland 1.nov, hvor de skal til familiefest herovre.

Garnet er lidt anderledes. Men det er stadig kamel og merino uld fra Onion. Blødt og lækkert. Heldigvis passede hun min på en prik, så den måler jeg efter, da jeg ikke helt kan bruge samme pindestr og maskeantal.

Jeg håber, at den bliver tilfredsstillende.


Posted using BlogPress from my iPad

Min efterårsferie ....2

Min veninde har et sommerhus ved Holbæk fjord. Det har hendes datter også. Denne gang boede vi i datterens. Her mødtes vi i stille natur og til hyggesnak, brændeovn, rødvin, strikketøj og alt var som før i tiden. Hvor er det længe siden, vi har undt os sådan et par dage uden forstyrrelser.


 Min veninde fyldte 60 år et par dage forinden. Der blev samlet op på minderne fra de sidste 40 år. Livet var til refleksion bagud og forud. Vi er begge på arbejdsmarkedet endnu, men snart lurer "friheden" lige om hjørnet - hvad så?


 Vejret var skønt og eftermiddagskaffen kunne nydes udendørs.




 Hvor er det værdifuldt at have kendt et menneske i så mange år. Vi holder af - og holder ved hinanden. Vi er hinandens arkiv - vi finder situationer frem, som jeg troede glemt. Især husker min veninde ting, som jeg har glemt eller fortrængt. Vi taler ærligt - siger tingene, som de er.

Jeg er så taknemmelig for disse dage i oktober.

Min efterårsferie...1

Har været intens og afslappende.

Jeg startede min lille Twingo tirsdag morgen - 3½ time senere holdt jeg på Amager. Yngstedatter havde inviteret på frokost i anledning af min kommende fødselsdag.


En god gammeldags frokost med sild, fiskefiletter, flæskesteg m.v. Og naturligvis fedt med løg.

 

 
Bagefter gik vi en dejlig tur omkring voldene omkring Christiania. Der blev også lige tid til et kig hos Rasmilla. Jeg lod mig dog ikke friste denne gang. :)
 
Det er dejligt med sådan et par timer hos datteren, hvor man lige får tid til en lille snak og konstaterer at alt er ved det gamle. Efter en kop varm kakao gik turen sidst på eftermiddagen mod Holbæk til min gode veninde gennem - hold nu fast - 40 år.
 
 


mandag den 14. oktober 2013

Frost Flower eller spansk blonde... på hovedet

Jeg ved ikke helt, hvad den hedder. Lene Holme Samsøe kalder den Frost Flower, men der hvor jeg i første omgang lod mig inspirere var på Liselottes blog

Jeg kunne lide tunikaen - a- faconen og syntes blonden kunne være en udfordring. Det bliver ofte kedeligt at strikke rundt og rundt - her måtte man være vågen hver gang, man kom til de midterste 36 masker, som danner blonden.

Den vender på hovedet (ud fra origanalen), da jeg strikker oppe fra og ned. Det var let, da der ikke var nogen vrangpinde - og det har da også kun taget 14 dage at strikke den - endda med en poncho ind i mellem.


Den er strikket ud fra tidligere erfaringer fra bl.a Peasy, hvad angår halsudskæringen og raglanen. Jeg startede i 2. mønsterrapport, da jeg ikke kunne forlige mig med halsudskæringen, hvor det midtfor ville danne en bue opad. Måske den ville have udjævnet sig, men når man strikker top-down er det vigtigt, at starten er god.


Jeg har strikket den i den nye kamel/merino uld med en lys grå alpaca købt her.

Der er brugt ca. 300 gr af ulden og 128 gr. af alpacaen, strikket på p. 4. Den er nu vasket på 30 gr. og lagt fint ud - og mønsteret kommer nu til sin ret.

Glæder mig til at tage på efterårsferie i den.

For i dag starter min efterårsferie - fri hele ugen - og turen starter i morgen med en frokost sammen med yngstedatteren i København. Senere på dagen går turen videre til Holbæk, hvor der er dømt venindehygge et par dage. Garnbixen i Holbæk skal helt klart aflægges et besøg. Veninden gennem snart 40 år er lige rundet de 60, og hun har ønsket sig et sjal eller en sjælevarmer i efterårets farver, så det må vi ud at finde garn til. En hjemmelavet gave med masser af gode tanker om vort lange venskab, det er en gave helt i min ånd.

Efteråret  er smukt - jeg glæder mig til de næste par dage i godt selskab.

Du, der læser med her - ønskes en dejlig uge

søndag den 6. oktober 2013

Poncho færdig....

Paula - poncho fra Lene Holme Samsøes bog "Mere feminin strik"

 
På pinde nr. 6 går det hurtigt. Starten gik i onsdags og jeg har bestemt ikke strikket hele tiden. Jeg kan godt lide at strikke noget ind imellem, der giver hurtigt resultat. Ponchoen er blevet dejlig blød og meget let. Den vejer kun sølle 128 gr. Ingen monteringsarbejde ud over to ender, der skulle hæftes. Den kan vendes.
 
 
 
Når kulden for alvor sætter ind, så skal jeg ikke fryse om nakke og skuldre. Dens længde slutter lige under albuen, så hænderne er fri.
 
Jeg har brugt 45 gram af Kid Mohair Silk og 83 gram Blackhill højlandsuld - en tråd af hver. Nu skal den lige vaskes let, så er den klar til brug.
 
Skønt oktobervejr til en god søndags-gåtur
 
God søndag


fredag den 4. oktober 2013

Sjov bemærkning ... eller hvordan børn bare er logisk tænkende

Smilla på 5 har mange gode bemærkninger. Desværre får jeg dem ikke altid skrevet ned. Når hun er her på besøg, kan hun rigtig godt lide at besøge "min" skole. Vi har ofte været i biologilokalet, hvor alle de udstoppede dyr står. Vi har talt om, at de har været levende - altså ægte i virkeligheden, som lige nu ligger hende meget på sinde. Det ægte og det uægte. Jeg har også forklaret om det at udstoppe dyr.

Om det er herfra eller andetsteds fra - i hvertfald havde hun i går fortalt om en pige - ikke meget større end hende selv, som havde fået en VIRKELIG ÆGTE mobiltelefon. Men konstanterende sagt til sin far: "Min er jo bare udstoppet." :(

Herligt!

Jeg har haft et par gode dage arbejdsmæssigt. Kun et par møder om eftermiddagen, men ellers undervisningsfri om formiddagen. Det betyder, at nogle hængepartier er ryddet til side.

Tjansen som bagvagt i tilfælde at sygdom hos kolleger har været min, så det var op og være klar til sædvanlig arbejdstid - og heldigvis ringede telefonen ikke.

I morges stod jeg op til denne smukke solopgang fra køkkenvinduet.


Så kunne jeg sidde der med min kaffe og mit strikketøj indtil kl. 8. God morgen.

Jeg startede på en poncho i onsdags - og den er lige straks færdig. Det er Paula af Lene Holme Samsøe fra bogen "Mere feminin strik".


Jeg tænker, at den lige er det jeg mangler til at varme nakke og skuldre. Blød, let og lækker er den i højlandsuld og mohair - en tråd af hver.

Oktober er fødselsdagsmåned i familien. I aften er det en 50 års dag, der skal fejres. Det er med dansesko! I morgen bliver mellemste datter 31 - det er mere stille og roligt og til frokost.

Og lige om lidt kommer der flere runde dage ....... og et par skæve.

Det er en god måned - en efterårsferie er på vej.

Der er meget at glæde sig over og til.

God weekend

tirsdag den 1. oktober 2013

I det sunde hjørne....

Tidligt fri - det giver energi til andre ting. Jeg tog cyklen og kørte i Føtex efter forskellige nødder og frø. Et nyt nøddebrød skulle bages, da den sidste skive blev fortæret til frokost.
Efter brødet er bagt og afkølet skærer jeg det i skiver og fryser det. Så er det nemt at tage et enkelt stykke med på arbejde. Det mætter godt, men er også rig på kalorier.
Jeg fandt en opskrift, som var tilsat reven gulerod og squash. Den står nu i min ovn og dufter godt.




Nu hvor jeg var i gang med ovnen, fik jeg lyst til at prøve blomkålspizzaen fra LCHF - findes også på Madbandittens blog.
Den er jeg meget spændt på at smage lige om lidt.
Her bunden klar til bagning.







Og her med fyld - i dag tomatsauce, skinkestrimler og reven ost.
Ind imellem luftes strikkepindene.
Nu skal der snart deles til ærmer og krop 😍



God tirsdag aften til jer - Bon appetit

BlogPress from my iPad